Om GranTurismo

Vi er selv superbilsejere

Alle fire stiftere af  GranTurismo ejer selv superbiler. Vi har tilsammen 13 Porscher, Lamborghinier og Ferrarier. Vi er alle iværksættere af et godt hjerte og elsker at bygge nye forretninger op. GranTurismo har et specielt sted i vores hjerter, da det rammer lige ind i, hvor vores livsglæde og gode humør skabes.

Vi kommer ikke til at sidde bag et skrivebord, hvor du aldrig ser os. Vi er med på køreturene, og selv om vi har et dygtigt personale, som også kan hjælpe dig, er vi også på ”gulvet” for at få din drøm til at gå i opfyldelse.

Vi er Gentlemen

Når GranTurismos fire stiftere mødes, er der ét ord, der går igen og igen: Gentlemen. Vi er – og vil altid være – Gentlemen, kendetegnet ved at være en, der tager sig af andre uden at udnytte hverken dem eller sig selv. Vi syntes flexleasing-markedet i Danmark er blevet lidt for meget det vilde vesten – i virkeligheden til skade for alle. Med GranTurismo ønsker vi gennemskuelighed, tillid og sikkerhed. Vi er klar over, at det kun kan lade sig gøre, hvis vi opfylder nogle kernekriterier.

Adgang til billig finansiering

Det første kriterium er ubegrænset adgang til billig finansiering. Den ramme har vi handlet på plads med Nykredit, som vi i dag arbejder tæt sammen med. Den ubegrænsede adgang til kapital, åbner for de næste kriterier.

Billige og gennemskuelige priser

Vi skal være de billigste, eller som absolut minimum, blandt de billigste på markedet. Det bliver vi ved at acceptere en lav avance. En lav avance betyder, at vi er tvunget til at have mange kunder, som man bekendt ikke får ved at være dyrest. Et tredje kriterium er gennemskuelighed. For os betyder det, at vi ikke lægger avancer på tillægsydelser såsom forsikring, tracker, vejhjælp mm. Du får det til kostpris.

Tillid betyder alt for os

Et fjerde kriterium er tillid. Det tilbud vi giver jer, er blandt de billigste i branchen og dermed ikke til forhandling. I betaler i store træk alle sammen den samme avance til os, ligegyldigt hvilken bil I har. Hvis I er i tvivl, så spørg vores eksisterende kunder, hvor store prissænkninger, vi har skaffet dem. Alle variabler i et leasingtilbud hos os er nogle, hvor vi alle sammen vil komme i problemer, hvis vi rykker på dem. Det er afskrivning på bilen og afgift. De regler vil vi under ingen omstændigheder være med til at udfordre.

Du er sikker hos os

Det sidste kriterium er sikkerhed. Vi er langt hen ad vejen underlagt de retningslinjer, som Nykredit udstikker, hvilket giver vores kunder en meget høj sikkerhed. Vi laver ikke fixfaxerier for vores kunder.