FAQ køb og salg

Kan i hjemtage biler for mig?

Ja, vi har kontakter i Tyskland og flere andre steder, hvor vi kan hjemtage biler fra. Bilen bliver inspiceret hos forhandleren i udlandet, så vi kan godkende den inden hjemtagelse.

Alle siger, jeg skal finde en bil der er 3 år gammel. Hvorfor det?

Når vi hjemtager biler for vores kunder, skal de næsten altid bruges til leasing. Når en bil fylder 36 mdr. så falder den registreringsafgift du skal betale væsentligt. Derfor er det attraktivt, at bilen er min. 3 år.

Ved I noget om superbiler?

Ja! GranTurismos ejerkreds er alle aktive i superbilsmiljøet, i mærkeklubber og i andre sammenhænge der har bygget en stor erfaring op omkring disse biler. Og hvis vi støder på noget, hvor vores kompetencer kommer til kort, ved vi hvem vi skal ringe til.

Hvorfor er det så vigtigt, at den bil jeg skal finde, skal være momsfri?

Når du finder en bil, så er det leasingselskabet der køber den. De er en virksomhed, og skal ikke betale momsen på bilen. Når du leaser bilen, bliver din ydelse pålagt moms. Du kan godt vælge en bil, hvor momsen er betalt, men bilen er 20-25 % dyrere i indkøb, afhængigt af hvilket land den kommer fra. Du skal så finansierer en dyrere bil, og du skal stadig betale moms på din leasingydelse. Så du skal betale moms af moms. Det bør undgås.